Er du i psykisk mistrivsel? Overtænkning, stress, angst, depression, ADHD eller andre psykiske udfordringer? Børn, unge, familier, voksne? I LH terapi tilbyder jeg coaching og terapi med udgangspunkt i den effektive metode, Metakognitiv terapi (MCT).
Du vil hurtigt få brugbare redskaber til at ændre på din psykiske mistrivsel, og blive i stand til at håndtere dine tanker og bekymringer, så du får kontrollen over dit liv tilbage og genskabt din sunde mentale tilstand.
Skal der ændringer til i dit liv, så start med at ringe til mig. Vi tager en snak om dine udfordringer, og så er du allerede i gang med at tage de første vigtige skridt til positiv forandring.
Skriv til mig
Louise@lhterapi.com
Ring til mig
+45 93849424
Louise Hjorth
Terapeut MCT
Igennem mit arbejdsliv som lærer er jeg erfaren i samtaler med børn, unge og voksne med udfordringer som angst, stress og sorg, og som oftest også med forældreindragelse. Mine værktøjer som Metakognitiv Terapeut og stress coach kommer i spil i disse situationer som vejledende samtaleleder.
Som tidligere selvstændig og som leder på det private arbejdsmarked, har jeg erfaring med virksomheder og samarbejdet i større teams, og stærk i relationsarbejde og mange forskellige mennesker. Jeg er studerende på 4.år til Certificeret Metakognitiv Psykoterapeut gennem Psykoterapeuterne.com, og er certificeret Terapeut indenfor stress coaching, Metakognitiv terapi med metodekendskab til ACT, KAT, CFT og DAT, tilknytning og mentalisering. Jeg har tidligere været selvstændig i modebranchen med eget brand. I 2018 skiftede jeg spor og forfulgte en gammel drøm om at arbejde med mennesker, sind og terapi.
Igennem mit arbejde med børn og unge er jeg blevet nysgerrig på børn og unge med udfordringer i form af angst, stress, depression, mistrivsel, skolevægring, ADHD/ADD og autistiske diagnoser. Jeg har 1:1 terapi med børn, unge og voksne, og det sker også jeg benytter heste i mine metoder, som jeg har tilpasset primært fra den Metakognitive metode.
Jeg tilbyder sessioner i hyggelige, hjemlige og trygge lokaler i København og i Holbæk. Online sessioner er også muligt, hvis fysisk møde er praktisk svært.
Generelt mener jeg, at det er godt og vigtigt for vores nervesystem, at være i naturen, hvorfor en gåtur under terapien også gerne tages i brug. Her kan vi kigge ud, flytte vores opmærksomhed og komme videre på en hensigtsmæssige måde, mens vi får bevægelse i kroppen og skaber ro i vores sind.
“Bare fordi vi har en overbevisning, behøves vi ikke hele tiden tale om den” Adrian Wells
Vi kommer let i overtænkning, det er normalt for vores hjerne, at forsøge at løse problemer. Den kan overbevise os med tanker, som bare er tanker og som nødvendigvis ikke er sande. Det fører til handlinger og strategier, som ikke altid er hensigtmæssige for os. Og så sker det, at vi kommer ud af en tangent, og har svært ved at komme tilbage til være “gamle” liv. Det sker for alle! Igennem normalisering, psykoedukation og øvelser, guider jeg dig mod stærk forbedrede livsændringer – og med din indsats vender vi skuden.