
Hvem er Louise

Louise Hjorth
Metakognitiv Terapeut og Coach
Alle møder bump på vejen i livet, og jeg har selv stået over for udfordringer og stejle bjerge. Efter mange år med fokus på en hektisk karriere som selvstændig og et meget travlt liv indså jeg, at det var tid til at finde nye veje. Tilfældet ville, at jeg fik job som lærer på en lilleskole. I arbejdet med både små og store mennesker, fik jeg igen øje på en gammel drøm om at studere psykologi, og det ændrede mit liv. Min interesse for sind og psyke voksede, og jeg besluttede mig for at uddanne mig til Certificeret Metakognitiv Psykoterapeut.
“Vær glad alle dage..”
Metakognitiv terapi har fokus på, hvordan vi forholder os til vores tanker, og ikke på selve indholdet af tankerne. Vi kigger på hvilken opmærksomhed vi giver vores tanker, om de er hensigtsmæssige for os og på hvilke strategier vi bruger for at “overleve” i vores liv.
Metoden er yderst effektiv til psykisk mistrivsel overtænkning, angst, stress, lette depressioner, lavt selvværd, personlig udvikling og psykiske lidelser som ADHD og autisme .
Metakognitiv coaching og terapi bruges til både børn, unge, voksne, grupper og til problematikker i institutioner og i virksomheders personalegrupper.
Igennem mit arbejde som lærer igennem 6 år, har jeg efterhånden stor erfaring med at danne relationer til børn og unge. En del af mit arbejde indebærer også de svære samtaler med børn, forældre, PPR, sagsbehandlere og eksterne psykologer.
Igennem mit arbejde i forskellige AKT teams har jeg opbygget solid erfaring med børn og unge, der af vidt forskellige årsager er i kommet i psykisk mistrivsel. Mine roller er mange, jeg fungere som støtte/kontaktperson, mentor, samtaleleder for børn/forældre og coaching. Typisk omhandler mistrivslen om skolevægring, stress, angst, skilsmisser, sorg, autisme, ADHD/ADD, konfliktløsning og skoleskift.
I mit liv har jeg altid haft mange dyr, de har altid givet mig en god ro og tid til at nyde naturen. Min islandske hest er især vigtig for mig, da en ridetur i naturen giver en dejlig pause fra en hverdag med fart på. Hestene bruger jeg også i terapien, da de er uovertruffen til at få nervesystemet bragt i ro, og fordi den aldrig stiller spørgsmål, men bare lytter og imødekommer mine klienter med venlighed, nysgerrighed og en blød mule.